1. Gråspurv (latin: Passer domesticus)

Gråspurvene ser man ofte i byerne, men også i haverne. Man kan kende hannen på den grå stribe over panden og den sorte ”hagesmæk” på brystet.

Hunnen er gråbrun og har lyse striber ved øjnene. Den har sort næb om sommeren og gulligt næb om vinteren.

Gråspurvene lever af insekter, frø og korn.

2. Musvit (latin: Parus major)

Musvitten er den største i mejsefamilien. Hannen og hunnen har ens farver og er kendetegnet ved det sorte og hvide hoved, en gulgrøn overside samt det gule bryst. Begge har et sort ”slips” ned ad brystet.

Den kan findes i hele Danmark og foretrækker løvskov og haver.

Musvitten spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt.

3. Blåmejse (latin: Cyanistes caeruleus) ​

Blåmejsen er meget almindelig og er en af de mindste mejser. Den har en blå kalot og gul underside.

Vinger og hale er blå. Blåmejsen yngler meget gerne i redekasser.

Blåmejsen lever mest af insekter om sommeren og af frø og nødder om vinteren.

4. Rødhals (latin: Erithacus rubecula)

Rødhalsen kaldes også for rødkælken og den er en lille spurvefugl.

Fuglen er meget almindelig i de haver der fodres i og kan kendetegnes på det røde bryst, tynde ben og de, i forhold til fuglens størrelse, store sorte øjne.

Den overvintrer sydpå, men kan blive hjemme i milde vintre.

Rødhalsen lever typisk af insekter og smådyr samt resterne fra det andre fugle taber på foderbrættet.

5. Skovspurv (latin: Passer montanus)

Skovspurven bliver ofte forvekslet med gråspurven. men skovspurven er mindre og den har et mønster på hovedet.

Den har en flot brunlig og kobberfarvet fjerdragt. Både hannen og hunnen har en ensfarvet brun kalot på hovedet og en hvid ”kind” med en sort plet.

Den ses tit i parker og haver samt skovbryn.

Skovspurven lever af edderkopper, frø og insekter.

6. Solsort (latin: Turdus merula)

Solsorten er den mest almindelige drosselfugl.

Den ses i skov og ofte i haver. Hannen er skinnende sort med orange næb, mens hunnen er brun med sort næb.

Solsorten lever herhjemme året rundt, men kan finde på at trække sydpå, hvis vinteren bliver for hård.

Solsorten lever af orme, småkryb, bær og frugt og holder meget af æbler.

7. Bogfinke (latin: Fringilla coelebs)

Bogfinkehannem har en rødbrun underside og hoved.

Den har en blågrå kalot på hovedet og hvide bånd på tværs af vingerne.

Hunnen er mere afdæmpet i farverne og har ingen kalot. Dens levested er i byer, skove og haver og kan findes herhjemme hele året, men tgrække ofte sydpå om vinteren.

Bogfinken lever om sommeren af insekter og smådyr. Om vinteren af frø og frugt.

8. Gransanger (latin: Phylloscopus collybita)

Gransangeren er almindelig herhjemme. Den er grågrøn på oversiden og hvidgrå på undersiden med lyse ben.

Den drager oftest afsted sydpå om vinteren, men kan overvintre herhjemme i milde vintre. Selvom den hedder gransanger lever den oftest i løvskove og blandet skov, men også i haven.

Gransangeren lever især af insekter og edderkopper.

9. Grønirsk (latin: Chloris chloris)

Grønirsken er en stor finke og er udbredt herhjemme. Hannen er olivengrøn på oversiden, hvorimod hunnen er brun.

Begge har de en fin gulgrøn farve på undersiden samt gule pletter på vingerne og et karakteristisk kraftigt, kort næb.

Ses ofte i mindre flokke ved foderbrættet. Grønirsken bliver i Danmark vinteren over.

Grønirsken lever af frø, knopper og bær

10. Gærdesmutte (latin: Troglodytes troglodytes)

Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl efter fuglekongen. Hannen og hunnen har ens fjerdragt. De er rustbrune og har opretstående hale.

Gærdesmutten lever fortrinsvist i løv- eller nåleskov men lever også i større parker og haver.  

Gærdesmutten lever typisk af insekter, biller og edderkopper.